Bæredygtige kostvaner

Du er hvad du spiser
Ingen anden handling end det at spise bringer os nærmere naturen og miljøet. Når vi spiser, optages naturen og miljøet så at sige i os og bliver til en fysisk del af os. Og begynder man at reflektere over dette, er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, om den måde, den moderne fødevareproduktion foregår på i dag, i virkeligheden er den optimale?

Vi ved i dag meget mere om økologi og sundhed, end vi gjorde for 100 år siden. Den viden bør vi bruge til at skabe både flere og mere bæredygtige økologiske landbrug. For ved at gøre brug af den nyeste forskning indenfor økologi kan vi opbygge et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Et godt helbred begynder med det, man spiser. For at få et godt helbred skal man spise sunde fødevarer af høj kvalitet. Der hersker ingen tvivl om, at kvalitet er bekostelig, men det, man vinder på helbreds-kontoen i det lange løb, kan ikke undervurderes - ej heller at forglemme det man sparer på miljø-kontoen.

Vores landbrug former miljøet
Ifølge FAO, er det akut nødvendigt, at vi tager de bæredygtige kostvaner til os på globalt plan. Bæredygtige kostvaner omfatter blandt andet økologiske, lokalt-baserede og minimalt forarbejdede fødevarer og et begrænset forbrug af animalske produkter.
I et miljømæssigt perspektiv forekommer et skifte fra de nuværende kostmønstre til mere miljøvenlige og bæredygtige vaner ganske enkelt nødvendigt.

På globalt plan betragtes kødproduktionen faktisk som værende ansvarlig for hele 18% af udledningen af drivhusgasserne fra de menneskeskabte kilder. Det er en større andel end hele verdens transportsektor. Desuden forventes meget af væksten i kød- og mælkeproduktionen i de kommende årtier at komme fra den industrielle model. Hvis denne vækst viser sig at være i overensstemmelse med det tempo, der forventes af FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), vil der komme en temperaturstigning til apokalyptiske niveauer.
Husdyrproduktionen kræver betydeligt mere energi til aktiviteter såsom foderproduktion, avlsaktiviteter, produktion og spredning af gødning, elforbrug og driftsomkostninger for landbrugsbygninger. Intensiv husdyrproduktion er også ansvarlig for en stor del af tabet af biodiversitet på grund af den omfattende arealanvendelse til græs og foderafgrøder. Studier, der undersøger disse spørgsmål, har konsekvent vist, at mindsker vi vores forbrug af animalske produkter vil det have en betydelig gavnlig indvirkning på miljøet.

Plantebaseret er både godt for os og miljøet
En ny undersøgelse med mere end 34.000 mennesker bekræfter, at en kost rig på frugt og grønt er bedre for planeten end en kost, som er rig på animalske produkter. Dette studie er det første, der undersøger miljøpåvirkningerne ud fra både kostvaner og samtidig tager højde for de miljømæssige effekter af vores nuværende produktions- og fødevaresystemer. Økologisk landbrug anses generelt for at være mere miljøvenligt end andre produktionsteknikker.

En del af løsningen
Løsninger eksisterer. En af del af løsningen kunne være, at regeringen omdirigerede offentlige penge til flere små økologiske landbrug. Regeringen kunne også bruge indkøbspolitikker til at hjælpe med at opbygge markeder for lokale produkter og tilskynde renere og mere levende landbrugsøkonomier.

Og der er faktisk kommuner, der forsøger at gøre en forskel. Et godt eksempel er Lejre
kommune, der satser på 100% økologi
og derfor er den første økologiske kommune i Danmark. Her har kommunen afsat en million kroner i de tre år, projektet har kørt, primært til formidling og netværk, men det modsvares af ca. fire millioner i fondsstøtte. Dette gør Lejre kommune til et forbillede for andre kommuner, som ønsker at gå økologiens vej.

Mange byer rundt omkring i verden baserer allerede deres energivalg på et ønske om at kunne tackle klimaændringerne. Lignende kriterier kunne også være med til at forme kommunernes fødevarepolitik. For eksempel ville større investeringer i
fra-gård-til- hospital og fra-gård-til-skolemad sikre sundere kostvaner for beboere, styrke de lokale økonomier og reducere klimapåvirkningen fra kød- og mejeribranchen. Her er Lejre kommune igen et godt eksempel. Kommunen prøver at leve op til disse krav om lokal distribution, f.eks. ved at levere lokal frugt til daginstitutioner.

Mejeri- og kødgiganter har haft frit spil alt for længe, hvad angår klimaet. Hvis vi skal stoppe den globale opvarmning og afværge en økologisk krise, skal forbrugere og regeringer gøre mere for at skabe, støtte og styrke miljøbevidste producenter. Det ville være godt for vores helbred - og for vores planet.

25.02 2018