Bagom filmen ‘Eating Animals’ med Jonathan Safran Foer 


En diskussion med Jonathan Safran Foer om miljø og etik.
Når et budskab skal kommunikeres – og rent faktisk et budskab, som direkte kan medvirke til at ‘redde planeten’ -  hvordan får vi så kommunikeret dette på bedst mulig vis?

Jonathan Safran Foer har skrevet bestseller-bogen ‘Eating Animals’ og sammen med Christopher Quinns lavet filmen over bogen, som var på lærredet under CPH DOX festivalen. Filmen har fokus på at komme ind i alle kroge bagom kødproduktion. Derfor bliver alle hørt i denne sammenhæng - både videnskabsfolk, journalister og landmænd. Synspunkterne giver stof til eftertanke, hvad enten man er kødspiser eller veganer. Jonathan Safran Foer får os ikke blot til at tænke et skridt videre, men konfronterer os også med konsekvenserne af den industrielle kødproduktion, som ikke kun går ud over dyrene i form af dyremishandling, men også skader os selv og den planet, vi lever på. Filmens vigtige budskab er, at vi faktisk alle lever med en indbygget intention om at gøre vores planet til et bedre sted at leve. Men det handler i virkeligheden om den måde, vi hver især vælger at formulere budskabet på.

Hvad er det næste skridt?
Folk ser denne film, fordi de er interesserede i emner som dyr, miljø og planeten. Pointen er, at alle faktisk er interesseret i dette emne, for du vil ikke møde nogen på din vej på denne planet, som er ligeglade med tortur eller ødelæggelsen af planeten. Sådanne mennesker eksisterer ikke. Det er ikke et politisk problem, som afhænger af alder, etnicitet eller om du bor i byen eller på landet. Det er universelle menneskelige værdier. Så spørgsmålet handler mere om, hvordan man taler om det.

Den måde, hvorpå vi taler om den industrielle kødproduktion, er det eneste, der kan adskille henholdsvis fortalere, de ligeglade eller modstandere. Det skyldes ikke, at nogle personer har andre værdier eller en anden tro – ifølge Jonathan Safran Foer er det ganske enkelt fordi samtalen har ført dem i forskellige retninger.

Når en person påstår, at han/hun ikke er interesseret i emnet omkring f.eks. kødproduktionen, handler det ikke om, at personen er ond eller ignorant, men derimod om, at det er et sensitivt emne. Medmindre emnet præsenteres med ekstrem varsomhed, kan emnet let opfattes som værende aggressivt eller frastøde nogen.

Jeg har selv været på den anden side. Når jeg ser en på gaden med et skilt, som siger 'kød er mord' og et billede at døde dyr, så finder jeg det frastødende og har ikke rigtig lyst til at tale med vedkommende. Det resulterer i, at jeg vender om for at undgå dette møde, siger Jonathan Safran Foer.

Det, jeg derimod husker fra mine yngre dage, var, når nogen spurgte tjeneren efter en vegetarisk mulighed. Her ville jeg nysgerrigt spørge denne person om, hvorfor han eller hun ikke spiste kød. Derefter har man et valg enten at svare, 'fordi kød er mord' eller 'fordi jeg har lært nogle ting omkring kødindustriens forhold, hvilket gør mig ret utilpas, og jeg har derfor valgt at leve lidt anderledes'. Et svar som dette finder jeg ekstremt indbydende og tilmed overbevisende.

Hvem hører om dette budskab?
Jeg har før fået spørgsmålet: 'Men tror du ikke, at du prædiker for de allerede overbeviste?' Svaret er ja, men forskellen er bare, at de overbeviste er os alle. Alle er enige - det er kun et spørgsmål om, hvorledes samtalen udformes omkring emnet.

Filmen ‘Eating Animals’ har en anden indgangsvinkel end andre dokumentarer, som omhandler mad. Her er indgangsvinklen at holde dialogen og diskussionen åben omkring, hvordan vi spiser kød, mælkeprodukter og planter. I filmen får man ikke følelsen af nogle løftede pegefingre, der fortæller folk, hvad de bør eller ikke bør gøre. Det handler mere om at udfolde emnet og åbne dialogen til en samtale, der handler om, hvad vi allerede gør - ligegyldigt hvilken linse vi kigger igennem -  det være sig miljø, vores personlige helbred eller dyrevelfærd. Problemet opstår, hvis samtalen ikke udformes med et budskab, som alle forstår.

Hvem skal gøre noget ved problemet?
Jonathan Safran Foer udtrykte under diskussionen, at det hverken kommer til at koste billioner af dollars, eller at vi behøver at overrumple politikerne. Det er en beslutning, som vi hver især tager, når vi vælger ikke at spise kød morgen, middag og aften - eller vælger det fra i bare nogle af vores måltider. Hvis vi alle valgte det udgangspunkt, ville det kunne få stor effekt på vores planet, for dyrenes lidelser og ikke mindst for vores eget helbred.

Foer siger, det er meget simpelt og ukompliceret; Som mennesker sælger vi blot det, som andre mennesker køber. Jeg har aldrig mødt en landmand, som jeg ikke kunne lide, og som jeg ikke tænkte var et rigtig godt menneske, der bare gerne ville gøre sit bedste. Jeg taler ikke om de mennesker, der sidder øverst oppe. Landmænd er gode mennesker, og det som de gentagne gange har sagt til mig er, 'Jeg laver blot det, som folk køber. Det bliver jeg nødt til at gøre'.

Det samme gør sig gældende for journalister, forfattere og filminstruktører. Vi lever i et system, hvor vi lever af andre menneskers præferencer og valg. Så længe folk er interesserede i visse former for mad, ja lige så længe vil landmændene også producere mad ud fra dette perspektiv.

Hvordan kan vi så give udtryk for, at vores præferencer ændrer sig? Kræver det, at vi venter på det næste politiske valg og stemmer på nye politikere? Kræver det, at vi bidrager med 100 millioner af dollars til nye former for miljøbeskyttelse? Det vil nok komme op på mere end en trillion dollars, hvis vi skulle redde os selv!
I bund og grund giver Jonathan Safran Foer udtryk for, at vi hver især må tage sagen i egen hånd, og den måde, vi mennesker kan råbe højest på, er ved simpelthen at stemme med vores pengepung, når vi handler og tager beslutninger omkring vores indkøb. I sidste ende vil vi få det, vi beder om. Derudover er det vigtigt at optimere og tydeliggøre vores kommunikation for at kunne overbevise de af vores medmennesker, som måske ikke er direkte uenige med os, men som måske bare har brug for en ekstra hjælpende hånd. Hvis vi kan tage nogle af Foers ord med os, har vi måske chancen for at nå meget længere, meget hurtigere.

Jonathan Safran Foer er en mand af mange ord, og derfor stopper diskussionen ikke her. Inden så længe vil anden del af denne artikel være klar, hvor han fortsætter samtalen med fokus på planeten og ikke mindst på vores børn, der står til at arve vores handlinger. Glæd dig til at læse med!

15.04 2018