Fremtiden i egen hånd

Dette er andel del af vores blog indlæg om filmen ‘Eating Animal’ med Jonathan Safran Foer. Læs første del her

I forbindelse med diskussionen efter selve filmen kom Foer ind på vigtigheden af, hvorledes man udformer samtalen, så budskabet hverken misforstås eller frastøder andre mennesker. Noget som han bl.a. har gjort brug af i bogen og gennem filmatiseringen af ‘Eating Animals’. Nu har han kun tilbage at angive, hvordan vi hver især kan vælge at handle for at ændre denne verden til det bedre.

Hvordan kan vi vælge anderledes? 
Hvis vi spørger en gymnasieelev om, hvordan vi får hamburgere ud af folks hænder, ville han eller hun typisk svare, at vi kan starte med ikke at købe dem. Det er ret simpelt, og alle mennesker har dette valg - enten går vi hen og køber en burger, eller også gør vi ikke.

I de fleste af livets situationer har vi altid et valg, eksempelvis når vi står i supermarkedet med to skrigende børn. For det nemmeste ville helt klart være at tage maden, lade være med at vente i køen, og så gå uden at betale for vores indkøbsvarer. Men det gør jeg ikke, for sådan en person er jeg ikke! Og jeg har ikke lyst til at bo i et samfund som dette. Vi kan grine af dette, fordi vi tager det for givet, at vi altid betaler, siger Foer.

I det større perspektiv tager vi det derimod for givet, at vi egentlig ikke rigtigt betaler for den mad, som vi spiser. Vi tænker i stedet, at det er moralsk eller etisk acceptabelt at få mad, som vi tror, vi kender den rette pris på. Vi ved, at der på nuværende tidspunkt allerede er et dybdegående miljømæssigt problem som kun forværres, et problem, som nogle andre end os kommer til at betale prisen for. Og det bliver vores to skrigende børn, som kommer til at betale for det - hverken dig eller mig. De er nemlig tvunget til at overtage den planet, som vi efterlader dem, siger Foer.

Hvem betaler prisen?
At lade være med at spise kød er billigere end at spise kød. Vi køber nemlig den dyreste mad, der nogensinde er skabt i menneskets historie - det virker bare billigere, når man betaler for det.

Da vi lavede filmen ‘Eating Animals’, prøvede vi at finde ud af, hvad prisen for en burger reelt er, når alle aspekter inddrages, og vi fandt ud af, at det rent faktisk kommer til at koste et sted mellem 50-90 dollars per burger. Omkostningerne ligger dels i den måde, vi bruger vores ressourcer på, f.eks. ved at opfodre kødet på korn, dels i de sundhedsomkostninger, som følger af en kost som denne.

Alt dette bliver vi nødt til at tage med i udregningen. Der er i virkeligheden en masse ekstra faktorer, som bidrager til regnestykket på den burger, som vi gerne vil tænke var så billig. Men når alt kommer til alt, er der mange faktorer udefra, som vi alle betaler for. Når vi betaler for det billige kød og de billige mælkeprodukter, som vi indtager hver dag, vil det på langsigtet plan falde tilbage på vores to skrigende børn i supermarkedet. Fokus er på børnene, og hvad vi ønsker at efterlade dem, forklarer Foer.

Det vil ikke længere være en luksus at tale om, hvad vi kan og ikke kan gøre. I Kina går 50% af vandressourcerne til dyreproduktionen, og de har ikke vand nok til befolkningen. Men hvis man vælger kød hver dag, morgen, middag og aften, vil det resultere i et problem, som vi alle kommer til at stå overfor.

Faktum er, at vi alle gerne vil overleve. Derfor bliver sammenhængen mellem vores handlinger og vores overlevelse nødt til at blive synliggjort på en måde, der inspirerer folk, snarere end tvinger folk til at stille sig i forsvarsposition. Når det sker, har vi løsningen - og så vil det ske meget hurtigt.
 

Hvornår kan vi regne med at se et skifte?
Der var engang en generation på planeten Jorden, hvor kvinder ikke kunne stemme, og så kom en generation, hvor de kunne. Der var engang en generation, hvor sorte var slaver, og så kom en generation, hvor de ikke var slaver. Social retfærdighed sker over en generation. På amerikanske universiteter er der nu flere vegetarer end katolikker. Det er på nuværende tidspunkt stadig lidt usynligt, men det skyldes, at det sker på et sted, hvor vi ikke befinder os - vi befinder os ikke på de amerikanske universiteter. Disse mennesker bliver en dag vores politikere, journalister, forfattere, berømtheder og filminstruktører. De vil kigge tilbage på vores generation og sige; ''hvad tænkte I dog på? I var den sidste generation, der kunne have sat en stopper for de indlysende problemer, som vi står overfor''. 


Hvordan imødekommer vi forskelligheder?
Det er sandt, at der er flere tilgange til problemet. Vi burde i bund og grund omfavne dem alle, frem for at sige ''du er kun vegetar og ikke veganer - hvorfor er du sådan en hykler? Hvad mener du med, at du er pescetar? Hvad mener du med, at du kun spiser kød til aften?''

Der er en anden måde, at gøre tingene på. Og det er, hvis vi prøver at løse dette problem. Vi er nu på et stadie, hvor vi kan vælge ikke at deltage i at gøre problemet større, mener Jonathan. 

Da jeg gik på gymnasiet, såvel som universitetet, er det meget muligt, at vi kunne sige, at vi ikke rigtig vidste bedre. Men jeg ved med sikkerhed bedre nu. Og alle ved med sikkerhed bedre nu, så det kan ikke længere være undskyldningen. Undskyldningen vil derimod lyde ''jeg vidste det godt, men jeg var ligeglad.'' Det betyder også at blive vegetar ikke er den eneste rigtige vej, men at der er flere veje at gå.

Med Jonathan Safran Foers ord i mente er det fantastisk at tænke sig, at vi er på rette vej, og at flere og flere tager budskabet til sig og bruger det aktivt. Vi er jo alle interesserede i at efterlade denne planet i bedst mulig tilstand til de kommende generationer, og derfor kan det betale sig at vælge anderledes end vi førhen har gjort.

22.04 2018