Hvad er det nu lige med soja?

Hvad er det nu lige med soja? Er det overhovedet sundt? Øger det risikoen for brystkræft? Og er det egentlig ikke ret dårligt for miljøet? 

Hvis du stiller spørgsmål til, hvorvidt soja er sundt eller ej, er du ikke den eneste. Mange er forvirrede omkring, hvad der er op og ned, når det kommer til fødevaren soja, og flere er af den overbevisning, at soja øger risikoen for brystkræft. Det er fuldt forståeligt at disse bekymringer opstår, når internettet flyder over med påstande som disse. Sandheden er bare en lidt anden. 

Forskning i brystkræft og soyaprodukter har konsekvent vist, at der intet er at bekymre sig om. Det er fokus for denne artikel, og vi har derfor på ny taget en snak med læge Tobias Schmidt Hansen, der er med-forfatter til bogen "Den plantebaserede kost" og derudover har stor viden om lige præcis soja. Han er af den overbevisning, at soja faktisk er at regne blandt de sundeste fødevarer vi kan spise. 

Først lidt baggrund om sojabønnen 
Soja stammer oprindeligt fra Kina og Japan og har ikke altid været en populær spise i den vestlige verden. Vi begyndte nemlig først at spise bønnen i starten af 1900 tallet. I dag er soja blevet et populært alternativ som ingrediens i velkendte retter som burgeren eller som erstatning for mælk, og det bliver i dag spist i samme mængder som både hvede og ris. 

Er soja sundt? 
Soja er rigtig sundt, og jeg har svært ved at finde en fødevare, der er sundere end soja. Derfor er det rigtig ærgerligt, at det har fået så dårligt et rygte, forklarer Tobias. 

For overordnet ser det ud til, at bønnen både medvirker til at sænke blodtryk og kolesterol.
Sojabønnen er ernæringsmæssigt en af ​​de bedste planteafgrøder, da den indeholder store mængder calcium, kalium, fiber, c-vitamin, folsyre og sunde fedtstoffer. Mest kendt er den dog for sit høje indhold af protein. Det er sandsynligvis den mest næringsrige bønne, og så er den fantastisk, da man kan rigtig meget med den i madlavningen.
Jeg vil til gengæld ikke anbefale sojaprotein-tilskud eller soja-ekstrakt tilskud, da stoffet i disse kan blive alt for koncentreret.

Samlet set viser undersøgelser ikke nogen forbindelse mellem soja og brystkræft, men rettere at soja har en beskyttende effekt ved et moderat indtag på 1-3 portioner om dagen. I gennemsnit vil dette ca. svare til 2-4 dl. soyamælk eller 50-100 g. fast tofu eller 65-130 g. pillede edamamebønner. Den beskyttende effekt er særlig tydelig, når soja indgår som en del af en varieret kost fra barndommen. Du kan læse mere om det på American Institute for Cancer Research websiden.

Hvad ligger til baggrund for myterne omkring soja?
På lægestudiet skrev Tobias bacheloropgave om forbindelsen mellem soja og brystkræft, og det er således en af de fødevarer, Tobias har størst kendskab til. Siden har han løbende fulgt med i de studier, der er blevet publiceret omkring sojaens indlflydelse på vores helbred. 

Alt så fint ud, indtil et studie kom med seriøse påstande, der fik soja til at fremstå som ‘den onde fødevare’. Men hvad handlede dette studie egentlig om, som resulterede i at folk efterfølgende gik langt uden om soja? 

Det mest udbredte rygte omkring soja – at soja skulle øge risikoen for brystkræft – har sit ophav i et snart 20 år gammelt studie, hvor man lavede forsøg på nogle mus, der blev udsat for store doser proteinpulver med de såkaldte planteøstrogener. De mus, der fik mest proteinpulver, udviklede brystkræft i lidt højere grad, end dem som ikke fik pulveret. Resultat af studiet gjorde, at en naturlig skepsis omkring soja opstod. Forsøget viste, at der i soja findes nogle stoffer, som ligner det naturligt forekommende østrogen (planteøstrogener), og derfor konkluderede man, at disse østrogener helst ikke skulle indgå i kosten i større mængder.
Siden da er der lavet hundredevis af studier, der alle når frem til samme resultat. Det viser sig nemlig, at planteøstrogener bliver metaboliseret helt anderledes i menneskekroppen, end de gør hos mus og rotter. Derfor er det 20 år gamle studie ikke rigtig brugbart længere. 

Samtlige studier der siden har undersøgt, hvordan planteøstrogener reagerer i menneskekroppen, har vist, at soja udelukkende har gavnlige egenskaber i forhold til forebyggelsen af brystkræft. Læs mere her.

Planteøstrogen er ikke det samme som østrogen
Strukturen på planteøstrogen og østrogen ligner lidt hinanden på kemisk plan, men de opfører sig vidt forskelligt i kroppen. Planteøstrogen har nemlig anti-østrogene effekter. 

Østrogen aktiveres, når det binder sig til en østrogen-receptor. I og med, at planteøstrogener ligner østrogen, kan de binde sig til de samme receptorer og derfor optage pladserne, så østrogenet ikke kan sætte sig fast. Da planteøstrogen kun har en meget lille østrogen-effekt, påvirkes kroppen derfor mindre, end hvis selve østrogenet havde taget alle receptor-pladserne. Læs mere her.

Findes der andre østrogenlignende stoffer, som er problematiske?
Ja. Visse østrogenlignende stoffer er problematiske i forhold til brystkræft. Når vi steger kød og fjerkræ, opstår stegemutagener som er med til at aktivere østrogenreceptorerne. Der er en tydelig forbindelse mellem indtag af stegemutagener og brystkræft, og derfor er det noget, vi oprigtigt kan se, vi bør undgå. Dernæst kan vi også se, at indtagelse af animalsk fedt øger vores egen østrogenproduktion

Generelt mindskes risikoen for brystkræft ved, at man begynder at spise mere plantebaseret, og tilmed inkluderer soja i sin kost. 

Er soja et klimavenligt produkt, og hvad med GMO? 
Soja er faktisk et ret bæredygtigt produkt og skader ikke nødvendigvis hverken klima eller miljø. At dette rygte er opstået skyldes, at man fælder store dele af regnskoven, for at skabe sojaplantager. Men den sojaproduktion er i virkeligheden til dyrefoder. Når vi køber sojaprodukter i Danmark, er de fleste af dem dyrket ved bæredygtigt landbrug her i Europa. 

De sojaprodukter, vi køber, er heller ikke gensplejsede (GMO) produkter. Produkter indeholdende GMO skal tydeligt mærkes hermed - og jeg har endnu ikke set et eneste soja GMO produkt i Danmark. Hvis et produkt er økologisk, så må det desuden slet ikke indeholde GMO. De fleste af sojaprodukter, vi støder på, er faktisk økologiske, så der er ikke noget at bekymre sig over på dette område.

Sojabønner (og bælgfrugter generelt) er fattige på mættet fedt og fri for kolesterol, hæmjern, nitrit, stegemutagener, salt og andre stoffer, som kød og kødprodukter derimod indeholder. Disse stoffer kan være særdeles skadelige  for vores helbred. Til gengæld er sojabønner rige på bl.a. kostfibre, antioxidanter og andre beskyttende plantestoffer, som ikke findes i kød.

Med andre ord kan vi trygt inkorporere mere soja i vores kost og nyde godt af alle sundheds-fordelene, som sojabønnen bringer med sig. Lad os én gang for alle aflive myterne om soja, særligt fordi det kunne gavne danskerne at spise flere bælgfrugter - heriblandt måske især sojabønner.

20.03 2018