Hvad sker der med din krop, når du holder op med at spise kød

1. Du taber dig
Mennesker, der spiser kød, har i gennemsnit et højere energiindtag. Undersøgelser viser, at der ofte er en sammenhæng mellem kødindtag og vægt, taljemål og fedme.

Kød er kalorierigt, har ofte et højt fedtindhold og indeholder ingen fibre. Planter derimod har de modsatte egenskaber. Planter er ofte naturligt lave på kalorier og fedt (med få undtagelser). De fibre, der findes i planter, giver dig en følelse af mæthed, mens du samtidig afbalancerer sukkerniveauet i kroppen. Begge bidrager til opretholdelsen af en sund vægt. Derfor kan det være en stor fordel at skifte til en plantebaseret kost, og det kan være lige det skridt, du mangler at tage, for at opnå dit ønskede vægtmål i år.

2. Din mikrobiota vil trives
Mikrobiota er et økosystem af organismer, hvoraf de fleste lever i dit fordøjelsessystem. Du ved sikkert allerede, hvor vigtigt det er at have en mikrobiota, der er i balance. Det udgør ikke kun et sundt fordøjelsessystem, men støtter også op om så mange andre vigtige funktioner – det hjælper dig med komme i godt humør, hjælper med vitamindannelsen og med at eliminere toksiner i kroppen, blandt mange andre goder.

De gode bakterier, der lever i symbiose med os, bliver næret af de frugter og grøntsager, korn, bønner og andre planter, som vi spiser. Planter hjælper altså med at skabe en sund tarmflora, på grund af den rigelige mængde fibre de indeholder.

På den anden side kan en kost bestående af store mængder sukker, junkfood og kød, være med til at skabe ubalance i tarmens mikrobiota, og derfor være springbræt til udviklingen af diverse sygdomme. Mindre kød, færre forarbejdede fødevarer og flere fibre betyder en sundere tarm!

3. Dit kolesteroltal vil falde
Undersøgelser viser konsekvent, at skiftet til plantebaseret kost giver et fald i kroppens kolesterolniveau. Når du holder op med at spise kød, kan dit kolesterol reduceres med op til 35%!

Planter indeholder ikke kolesterol, og derfor er en plantebaseret kost med til at reducere dit kolesterol. Hvorimod de mættede fedtsyrer, bidrager til at øge kolesterolniveauet. Husker du fibre, som vi tidligere har talt om? Planter er nemlig fulde af fibre og hjælper derfor også med at holde dit kolesteroltal i bedre balance.

4. Ikke kun dit kolesterol vil falde, men også risikoen for hjertesygdom
Vegetarer har vist sig at have en lavere risiko for hjertesygdomme og højt blodtryk. Det er takket været et større indtag af planter, der er fulde af fibre, sunde mineraler og vitaminer, og andre næringsstoffer. Ved at fjerne kød fra din kost reducerer du betydeligt dit indtag af mættet fedt, og i stedet får du fedtstoffer fra plantekilder, der er med til at styrke dit hjerte.

5. Du vil reducere din chance for at type 2-diabetes og kan tilmed forbedre kontrollen af dit blodsukkerniveau
Der er mange studier, der viser en klar sammenhæng mellem indtag af kød og risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Selvom der selvfølgelig er flere faktorer, der spiller ind under udviklingen af diabetes eller stabilisering af blodsukkerniveauet i blodet, er mættet fedt og kolesterol to af de helt store faktorer, der kun er med til at gøre problemet større. For at sige det helt enkelt: mættede fedtstoffer er en af de store årsager til insulinfølsomhed ved at forøge mængden af unødvendige fedtstoffer i cellerne. Efter kun 160 minutter efter indtagelsen af et fedtholdigt måltid, forøges din insulinfølsomhed. Forestil dig nu, hvad flere fedtholdige måltider kan gøre ved dine insulinreceptorer.

Ved skiftet til en plantebaseret kost bliver dit blodsukker også lettere at holde stabilt. Ved at stoppe med at spise kød halverer du risikoen for type 2-diabetes. Er det ikke ret vildt?

En plantebaseret kost kan selvfølgelig ikke garantere, at du vil opleve alle disse fordele, da dit helbred afhænger af flere faktorer. Det er ikke kun kost, der spiller en vigtig rolle, når vi snakker helbred, men også dit fysiske aktivitetsniveau, dit stressniveau, dine vaner og genetik. Det skal dog siges, at en plantebaseret, afbalanceret og uforarbejdet kost har vist sig at forbedre sundheden for tusindvis af mennesker.

Der er en god grund til at fagfolk inden for sundhed rundt omkring i verden opfordrer til at spise mere plantebaseret. Det virker nemlig. Nyd kraften fra planterne!

Læs mere om, hvordan Simple Feast kan hjælpe dig

21.01 2018