Hvordan spiser man plantebaseret?

Hvis du går med overvejelserne om at ændre din kost i en mere plantebaseret retning, dukker der måske nogle spørgsmål op omkring sundhed hos dig. Måske ønsker du at gøre noget godt for miljøet og dyrene, men samtidig ved vi også alle, at kost og sundhed går hånd i hånd. Men hvad betyder det egentlig for din sundhed, hvis du vælger en plantebaseret kost? Vi har spurgt læge Tobias Schmidt Hansen om dette.

Tobias har været læge i snart 4 år og har brugt mange år på at sætte sig ind i kostens betydning for vores sundhed og kostens betydning for risikoen for at udvikle livstilsygdomme. Resultatet heraf er bogen, ‘Den plantebaserede kost’, som han har skrevet i fælleskab med diætist Maria Felding. Formålet med bogen er hovedsageligt at komme de mange kost-myter til livs, blandt andet fordi de to forfattere igen og igen oplever, at de fleste danskere oprigtigt har et ønske om at spise sundt - ‘‘men de er bare faret vild - og det er rigtig ærgerligt'', siger Tobias.

Med de mange myter der florerer, er det forståeligt, at forvirringen opstår. Danskerne vil gerne tage nogle aktive valg for at spise sundt, men de ender faktisk med at spise noget, der har den modsatte effekt end ønsket. Her får du nogle af lægens råd med på vejen for at kunne optimere din egen kost i retning af en mere plantebaseret kost.

 

Et skridt ad gangen

Der er selvfølgelig ikke noget menneske, der begynder at spise 100% plantebaseret over en enkelt nat. Det er en proces, og ofte noget der tager tid. Det nemmeste er at starte med ét enkelt måltid. Eksempelvis er morgenmaden et rigtig godt sted at starte. Noget så simpelt som havregryn med soyamælk, hørfrø og nogle bær - så har du et supersundt måltid, og i et snuptag har du gjort nærmest en tredjedel af dagens måltider plantebaseret. Derefter kan man langsomt begynde at arbejde med dagens øvrige måltider. Det handler om at tage små skridt hen imod et større mål.

 

Det skal ikke være kedeligt

Det er også vigtigt, at det ikke bliver kedeligt. Man må finde nye spændende retter, som smager godt. Men så tror jeg til gengæld også, at man kan finde større glæde ved maden end før. Det er i hvert fald mit eget indtryk. Nu hvor jeg spiser plantebaseret, er min madglæde meget større, end den nogensinde har været. Jeg bliver oprigtigt glad over at tænke på, at jeg gør noget godt for min krop - og det er i høj grad også et udtryk for madglæde.

 

Du skal ikke være bekymret

Man skal lade være med at være bange og bekymret for at ændre sin kost til det mere plantebaserede. Mange af de spørgsmål jeg får er f.eks.: ‘‘får jeg nu nok af det ene eller det andet'’ - og svaret er – ja! Selvfølgelig skal man tage B12 vitamin, men stort set alt andet er dækket ind i en plantebaseret kost. Det er på ingen måde farligt. Den meget lille risiko for ikke at få calcium eller protein nok i løbet af en dag opvejer på ingen måde de gevinster, der er ved at spise plantebaseret. Det bliver tit nævnt, at en plantebaseret kost ikke indeholder tilstrækkeligt calcium, protein eller spormineraler som selen, eller zink, men risikoen ved ikke at kunne opnå den anbefalede mængde i løbet af en dag er minimal. Dernæst bør det også nævnes, at det jo ikke er dette, som driver nogle af de store sygdoms-epidemier. Vi bliver ikke syge, fordi vi får lidt for lidt selen i løbet af en dag - vi bliver syge, fordi vi får for meget mættet fedt, kolesterol, salt og animalsk protein.

 

Kan man leve 100% plantebaseret?

Det kan man godt, og det er ikke særlig svært. Det vigtigste er bare at få masser af frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø og så tage sit B12 vitamin - og det er egentlig det. Der er selvfølgelig nogle små ting, som man kan justere på for at gøre det helt optimalt, men grundlæggende har man styr på det fundamentale, hvis bare man følger ovenstående. Det er ikke sværere. Og det er vigtigt at få slået fast, at man ikke behøver at læse tunge bøger for at kunne leve på en sund måde ved at spise en plantebaseret kost. Selvfølgelig skal man være opmærksom på, om småbørn får nok kalorier, det kan man læse mere om i Maria Feldings pjece.

Man skal også være varsom med at spise plantebaseret, hvis man er svært kronisk syg. Jeg støder tit på kræftpatienter, som ser den plantebaserede kost som en mulig alternativ behandling. Det er jeg lidt bekymret for, da det vigtigste er at få tilstrækkeligt med kalorier, når man er alvorligt syg. I dette tilfælde, kan det være lidt sværere at få kalorier nok på en plantebaseret kost, især hvis man er småt spisende – og det er man oftest, når man er svært kronisk syg.

I tilfældet med disse to grupper, bør man sætte sig lidt mere ind i sagerne. Men for alle os andre er det relativt lige til.

11.02 2018