PLANTEBASERET "MÆLK" VS KOMÆLK

 

Fakta: I daglig tale kaldes plantebaserede drikke ofte for ”mælk”, men fra 2017 er det vedtaget ved EU-domstolen, at det ikke længere er lovligt at navngive vegetabilske produkter efter mejeriudtryk. Det er årsagen til at de fleste plantebaserede varianter navngives som "drikke".

Plantebaseret "mælk", såsom mandel- eller soyadrikke, er inden for de sidste få år steget kraftigt i popularitet. Hvad enten det er af helbredsmæssige, miljømæssige eller etiske årsager, så dropper flere og flere forbrugere traditionel komælk. Fødevareindustrien har for længst opdaget tendensen og er fulgt efter med et stigende udbud af plantebaserede drikke. Som forbrugere har vi dermed fået mere at vælge imellem. Dog er de forskellige produkter ikke alle sammen lige gode for hverken vores sundhed eller miljøet, og det kan være svært at finde ud af, hvilke produkter man skal vælge. Helt overordnet anbefaler vi, at du køber plantebaseret mælk, der er usødet og uden tilsætningsstoffer, da det er mest naturligt og uforarbejdet.

Ernæringsmæssigt er der tre vigtige ting, du skal se efter, når du køber plantebaseret mælk:

- Sukkerindhold: bør ikke overstige 5 g per 100 g, hvis du vil sikre dig, at produktet er uden tilsat sukker.

- Indhold af mættet fedt: bør være så lavt som muligt - ideelt set under 1 g per 100 g.

- Proteinindhold: Jo mere, jo bedre! Ca. 3 g per 100 g er rigtig godt. Under 3 g er ikke skadeligt, det er bare knap så fantastisk.

Det er vigtigt at huske, at selvom noget plantebaseret mælk er mere miljøvenligt end andet, så har alle varianterne beskrevet her mindre negativ indvirkning på miljøet end komælk.

Nedenfor har vi lavet en oversigt over de mest populære plantebaserede mælkevarianter, og hvad man skal være opmærksom på ved de forskellige muligheder.

Sojamælk
Sojamælk svarer proteinmæssigt til komælk med ca. 3 g protein per 100 g. Desuden har sojamælk et lavt indhold af sukker og mættet fedt. Men soja har ry for at være dårligt for miljøet, da det er årsag til skovfældning i de egne, hvor sojaen dyrkes. Dog er det vigtigt at huske på, at kun 25 % af den dyrkede soja anvendes til fremstilling af fødevarer som for eksempel sojamælk og tofu. Langt størstedelen bruges som dyrefoder til fjerkræ, svin og kvæg.

Mandelmælk
Mandelmælk har et naturligt lavt sukkerindhold og indeholder næsten intet mættet fedt. Dette gør den til et godt alternativ til komælk. Dog er proteinindholdet naturligt lavere i mandelmælk sammenlignet med komælk. Desuden bruges store mængder vand til at dyrke mandler, hvilket er uheldigt i et miljømæssigt perspektiv. Ydermere kommer de fleste mandler fra Californien, hvilket betyder, at produktet transporteres over lange afstande. Omvendt er mandeltræerne med til at omdanne CO2 til ilt, hvilket er med til at reducere de negative miljøpåvirkninger fra vandforbrug og transport.

Rismælk
Rismælk er en af de mest populære plantebaserede mælkevarianter. Det er den mest allergivenlige og derfor den mest egnede plantebaserede mælk til folk med nødde-, soja- eller glutenallergi. Rismælk har et lavt indhold af mættet fedt på trods af et lavt proteinindhold og et højt naturligt sukkerindhold. Da den er en smule tyndere end anden plantebaseret mælk minder den mindst om komælk i konsistensen. Derfor er rismælk heller ikke velegnet til morgenkaffen.

Kokosmælk
Kokosmælk er særdeles velegnet til smoothies og bagværk, og kan desuden bruges i et væld af lækre retter, såsom supper og gryderetter. Produktionsmæssigt er den en af de mest miljøvenlige varianter af plantebaseret mælk, da kokosplanten som helhed kan anvendes til mange forskellige ting. Derved går kun meget lidt til spilde. En anden fordel ved kokosmælk er det høje kaliumindhold, som virker stressreducerende og muskelopbyggende. Dog anbefales det kun at indtage moderate mængder kokosmælk, da den har et højt indhold af mættet fedt.

Havremælk
Havremælk laves af udblødte havregryn og indeholder masser af fibre og kun meget lidt mættet fedt. Dog indeholder havremælk kun få proteiner og relativ mange kulhydrater. Den let søde smag gør havremælken til en god erstatning for komælk i en latte eller cappuccino. Nogle producenter er endda gået i gang med at fremstille havremælk specielt til brug i kaffen! Desuden er havremælk noget af det billigste og nemmeste at lave selv, da man kun skal bruge havregryn og vand.

Du kan nemt lave din egen plantebaserede drik!

Nu hvor du ved mere om de forskellige plantebaserede mælkevarianter og deres indflydelse på sundhed og miljø, kan du jo maksimere fordelene ved plantebaseret mælk og lave din egen. Prøv vores egne favoritopskrifter på hjemmelavet kokosmælk og mandelmælk.

28.11 2017