What the health - en ærlig anmeldelse

Der har været mange kontroverser om dokumentaren What the Health, som blev udgivet for et par måneder siden. Der er to lejre: de, der støtter det, filmen påstår og de, der er imod det. Det kan imidlertid ikke stilles så sort og hvidt op. Der er påstande i filmen, der bliver overdrevet, men der er også vigtige pointer, som ikke bør overses. Vi vil gerne give en ærlig anmeldelse af filmen, og fokusere på de vigtige budskaber.

Der er forskellige metoder til at fremprovokere eftertænksomhed og ændringer hos mennesker. What the Health har valgt en gammeldags og virksom strategi: intimidering. Den får dig til at tænke, at det er meget alvorligt, og at det er noget, du skal gøre noget ved her og nu. Omlægning af spisevaner har hjulpet mange mennesker med at komme på rette spor, men vi synes ikke, det er fair at skræmme nogen til at ændre sig – der er andre metoder, og man har ret til at foretage informerede valg.

Dokumentaren begynder med at vise rystende statistikker: 70 % af alle dødsfald er relaterede til livsstil. Hvis du er iblandt dem, der ikke kan lide denne dokumentar, vil du muligvis sammenkøre dette med andre overdrevene informationer og derfor dømme det som usandt. Men det er sandt: to tredjedele af os vil dø af en sygdom, som kunne have været forhindret. Dette er noget, som ikke bør overses. Selvom livsstil ikke kun handler om kostvalg, er det en af de vigtigste faktorer. Og vigtigst af alt: det er noget, vi har kontrol over. Ikke desto mindre spiser vi ofte for meget af det forkerte mad og kæmper for at få spist, de fødevarer, som vi er gavnlige for os.

At spise et æg er ikke ligeså dårligt som at ryge fem cigaretter, og et enkelt stykke bacon vil sandsynligvis ikke give kræft, men What the Health har stadig en pointe. Vidste du, at befolkningen i Danmark, ifølge FAO, har et af det højeste indtag af kød i verden? Vi spiser næsten lige så meget kød som befolkningen i U.S.A. og Uruguay, et af de mest kødelskende lande i verden. Vi spiser i gennemsnit 101 kg kød om året, hvilket giver næsten 300 g om dagen pr. person. Mængderne er alarmerende, når man tager en videnskabeligt beviste sammenhæng mellem overforbrug af animalsk protein og udviklingen af hjertesygdommediabetesfedme og visse former for kræft i betragtning.

Hvorfor spiser vi så meget kød? Lad os sammenligne to proteinkilder: oksekød og kikærter. 100 g oksekød indeholder 20 g protein, ingen kostfibre, og 7 g fedt, hvoraf mere end en tredjedel er mættede fedtsyrer, dette selv i et magert stykke kød. Af mikronæringsstoffer får du 1,5 mg jern, 20 mg magnesium og 330 mg kalium.

100 g kikærter giver dig præcis samme mængde protein, hele 12 g kostfibre (halvdelen af dit daglige behov) og 6 g fedt. Af disse er kun 0,5 g mættede fedtsyrer, og således er kikærter en kilde til de umættede fedtsyrer, vores kroppe har brug for at få gennem kosten. Du har måske fået at vide at oksekød er en af de bedste jernkilder, der findes, men kikærter giver næsten tre gange så meget (4 mg) sammen med 80 mg magnesium og 720 mg kalium – to og tre gange så meget som i oksekød. Sundhedsprofessionelle, organisationer og foreninger siger alle det samme: spis mere plantebaseret. Vores kroppe trives, når vi spiser planter, fordi vi får rigtig mange nødvendige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Planter er kilde til de kostfibre, som vi altid mangler, og som giver mange helbredsfordele, både her og nu og på lang sigt.

De fleste af er fokuseret på at have kødet i centrum for vores måltider. Hvad nu hvis vi helt skifter fokus og i stedet har planter og grøntsager i centrum? Hvis vi fuldstændig ændrer synet på opbygningen af vores måltider. Det vil ikke kun gavne os selv, men også planeten. Her er What the Health på rette spor: vi står overfor et alvorligt problem. Kødproduktion er den tredjestørste bidrager til klimaforandringer. Vidste du, at det koster ca. 15.000 liter vand at producere et kg oksekød? Det betyder helt simpelt, at en familie på to voksne og to børn, ved at skifte fra spaghetti med kødsovs til en plantebaseret ret, sparer ca. 7.500 liter vand per måltid. Det samme som 130 brusebade. Vegetarer udleder næsten den halve mængde CO2 sammenlignet med kødspisere, mens veganere kun udleder ca. en tredjedel. Det betyder ikke, at du nødvendigvis er nødt til at skifte til vegansk kost, hvis du ikke har lyst. Men vi kan alle drage fordel af at reducere vores indtag af kød og i stedet inddrage flere grøntsager og planter i vores måltider.

What the Health har måske nok valgt en aggressiv strategi og fornærmer forskermiljøet ved at anvende underlødige studier til at understøtte deres teorier, men filmen rører ved meget alvorlige argumenter, som stadig holder stik, selv når de holdes op mod virkeligheden og bliver sammenlignet med saglige videnskabelige konklusioner. Der er klare sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske grunde til at nedsætte vores kødforbrug. Måske er tiden kommet til at lade grøntsagerne spille hovedrollen på vores tallerkner og virkelig tage planternes store alsidighed til os.

05.11 2017