Handelsbetingelser for Simple Feast

Simple Feast er til dig, der elsker lækker og økologisk mad – færdiglavet og bragt til døren. Vores måltider leveres direkte til dig og skal blot færdigtilberedes efter vores anvisninger. Hos Simple Feast er det muligt både at bestille en enkelt kasse og oprette et abonnement. For at kunne planlægge mængden af måltider bedst muligt og dermed undgå madspild og være endnu mere miljøvenlige, foretrækker vi, at du har et abonnement. Derudover får du som abonnent Premium-adgang til vores app, 'Simple Feast Opskrifter', på din smartphone. App'en indeholder mere end 1.000 opskrifter – god til de dage, hvor du har tid til at lave mad.

1.    Generelt
Disse handelsbetingelser (“Handelsbetingelser”) gælder, når du opretter dig hos Simple Feast via vores hjemmeside food.simplefeast.com eller i vores app 'Simple Feast - Min mad'. Simple Feast udbydes af Feast Kitchen ApS.

Når du opretter dig hos Simple Feast, skal du samtidig acceptere Handelsbetingelserne. Du opfordres derfor til at læse Handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du opretter dig. Vi forbeholder os retten til at ændre Handelsbetingelserne i overensstemmelse med gældende regler, se pkt. 4. Du kan til enhver tid læse den nyeste version på food.simplefeast.com. Hvis der sker ændringer i dit abonnement, sender vi selvfølgelig en e-mail til dig.

2.    Sådan fungerer dit abonnement
Du opretter dig hos Simple Feast via vores hjemmeside food.simplefeast.com eller i vores app 'Simple Feast - Min mad'. Herefter vælger du hvilken kasse, du ønsker, og hvorvidt du ønsker abonnement eller ej. Når du har valgt dette, modtager du en kvittering på din bestilling og dit eventuelt valgte abonnement via den e-mail, du har angivet. Levering sker tirsdage. Hvor mange tirsdage på en måned, der leveres afhænger af det valgte abonnement.

Du er forpligtet til straks at orientere os, hvis du ændrer adressen, hvortil måltidskassen skal leveres, skifter e-mail eller telefonnummer.

Du kan få leveret enten én kasse én enkelt gang, eller oprette et abonnement med levering hver, hver anden, hver tredje eller hver fjerde uge.

Du kan altid ændre dit abonnement, sætte det på pause eller opsige abonnementet ved at skrive til kundeservice på kundeservice@simplefeast.com eller ved hjælp af vores nye app 'Simple Feast - Min mad', som kan downloades via App Store og Google Play. Du skal blot logge på med den e-mailadresse, du har brugt til at registrere dig.

Du skal oprette dit abonnement senest to dage før den kommende levering, dvs. senest søndage inden kl. 17.00 for at få leveret kassen med måltider den følgende tirsdag.

Dit abonnement er et løbende abonnement uden binding. Læs mere om opsigelse under punkt 4.

Vi leverer over hele Danmark (undtaget ikke-brofaste øer, Grønland og Færøerne) gennem vores samarbejdspartner Mover. Se evt. mere under FAQ på vores hjemmeside.

Mover leverer ved din hoveddør. Hvis du ikke er hjemme, accepterer du, at Mover må stille varerne ved din hoveddør. Simple Feast kan ikke holdes ansvarlig for evt. forringelse af måltidernes kvalitet.

Inden levering modtager du en e-mail med en ordrebekræftelse.

E-mails, der er relateret til dit abonnement, kan kun afmeldes ved at skrive til kundeservice@simplefeast.com.

3.    Pris og betalingsbetingelser
Alle priser er i danske kroner inkl. moms og afgifter.

De oplyste priser på et abonnement er ekskl. leveringsomkostninger. Leveringsomkostningerne er 50 kr., uanset, hvilken kasse, du vælger og uanset hvor i Danmark, du ønsker din kasse leveret.

Når du opretter dit abonnement, gennemfører du dit køb med en kortbetaling, hvor vi automatisk trækker betalingen for dit abonnement.

Vi accepterer følgende kort:

·       Dankort
·       Visa
·       MasterCard
·       JCB

Når du opretter dit abonnement, giver du automatisk Simple Feast lov til at trække betalingen for dit abonnement løbende, indtil du opsiger dit abonnement eller sætter det på pause. Vi sender dig en kvittering via e-mail, når vi trækker betaling for den kommende levering. Betalingen bliver trukket søndagen før leveringen af din kasse. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. Læs mere i vores vilkår for automatisk kortbetaling.

Det er dit ansvar, at der er penge på den konto, som er tilknyttet det betalingskort, du har benyttet ved tilmelding, så vi kan trække betalingen. Hvis ikke, vil abonnementet blive standset.

Du kan få tilbagebetalt pengene, hvis:

·       Du ikke har modtaget den kasse, som du har bestilt
·       Du har været udsat for et misbrug af dine kortoplysninger
·       Der er trukket et højere beløb, end du havde godkendt ved bestillingen

De data, som du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypteret (SSL). Det er derfor kun Nets, der kan læse dem. Simple Feast eller andre har dermed ikke mulighed for at læse disse data.

Du er forpligtet til at holde dine kortoplysninger opdateret. Du kan til enhver tid få slettet dine kortoplysninger ved at skrive en e-mail til kundeservice@simplefeast.com eller ved at ringe til os på + 45 53 65 71 11. Dine kortoplysninger opbevares ikke hos Simple Feast, men vi videreformidler dine opdateringer eller eventuelle sletning af kortoplysninger.

Sker der ikke betaling for dit abonnement, vil du ikke modtage din kasse med dine måltider.

4.    Ændring af Handelsbetingelserne
Simple Feast kan ændre Handelsbetingelserne uden varsel og med øjeblikkelig virkning, hvis ændringerne ikke er til ugunst for dig. Sådanne ændringer vil fremgå af food.simplefeast.com.

Simple Feast kan med 1 måneds varsel foretage andre ændringer af Handelsbetingelserne, herunder ændre leveringstidspunkt eller prisen for abonnementet. For så vidt angår ændring i prisen for abonnementet, kan Simple Feast ændre dette i følgende situationer:

·       Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med Simple Feasts levering    af sine ydelser i henhold til aftalen, såsom afgifter og omkostninger til eksterne            parter, fx for at stille betalingsløsninger til rådighed, eller til                  postdistributionsselskaber eller lignende
·       For at imødekomme inflation regnet fra 1. januar 2018 (indeks 100)
·       Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis
·       Ved produktændringer

Sådanne andre ændringer vil blive meddelt dig direkte og individuelt pr. email. Du kan altid opsige dit abonnement som nævnt i pkt. 5, herunder som følge af eventuelle ændringer i abonnementet.

5.    Opsigelse og pause
Der gælder ingen bindingsperiode for dit abonnement. Du kan opsige dit abonnement når som helst, dog skal det ske senest fredag (senest kl. 15.00) før din næste levering, hvis du ikke ønsker din kasse.

Du kan opsige dit abonnement på følgende måder:

1. Download vores app 'Simple Feast - Min mad', log in og stands dit abonnement.
2. Send en e-mail til kundeservice@simplefeast.com. I e-mailen skal du skrive, at du ønsker at opsige dit abonnement. Husk at skrive dit fulde navn, e-mailadressen som du tilmeldte dig med og dit telefonnummer, så ordner vi resten. Du må også meget gerne skrive hvorfor, du ønsker at opsige.

Når du har opsagt dit abonnement, sender vi dig en e-mail med bekræftelse på din opsigelse.

Bemærk, at du ikke kan opsige dit abonnement ved blot at returnere kassen med dine måltider eller lade være med at betale.

Skal du på ferie, eller ønsker du bare ikke kassen i en periode, kan du sætte dit abonnement på pause via vores app 'Simple Feast - Min mad' eller ved at skrive til os på kundeservice@simplefeast.com.

6.    Fortrydelsesret
Der gælder ingen fortrydelsesret på fødevarer.

7.    Reklamation
Vi hører altid gerne fra dig, hvis der er noget, du er utilfreds med, eller som du synes, vi kan gøre bedre. Der gælder reklamationsret efter købeloven. Vi kan kontaktes på kundeservice@simplefeast.com eller på telefon + 45 53 65 71 11. Telefonerne er åbne på hverdage mandag – fredag mellem kl. 10.00 og kl. 16.00 (helligdage undtaget).

Reklamationer skal foretages hurtigst muligt – både i relation til leveringen af kassen, herunder hvis den slet ikke er leveret, og til selve måltiderne. På den måde kan vi med det samme reagere og give dig en bedre service. En reklamation vil altid blive besvaret via e-mail.

Hvis vi ikke kan blive enige om en løsning, og hvis du vil klage over en vare eller tjeneste købt hos Simple Feast, kan du indgive en klage til: Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk, hvor du også kan læse mere om betingelserne for at klage, herunder om beløbsgrænser, gebyrer, processen mv. Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mailadresse kundeservice@simplefeast.com.

Hvis du er statsborger i en anden EU-medlemsstat end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal på siden: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

8.    Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål til dit abonnement, vores handelsbetingelser eller andet, kan du rette henvendelse til:

Feast Kitchen ApS
Kanonbådsvej 2
1437 København K

CVR-nr.: 36 46 41 27
Telefon: + 45 53 65 71 11
Email: kundeservice@simplefeast.com
Hjemmeside: food.simplefeast.com

Handelsbetingelserne er senest opdateret maj 2018.​​​​​